Af Helle Kristensen

I forrige uge skrev jeg et indlæg, som vist gav anledning til lidt debat…. 

Jeg forholdt mig kritisk overfor en udvikling, hvor mesterskabsstævnerne bliver skruet op i et niveau, hvor klubberne ikke længere kan løfte opgaven. 
Og jeg stillede spørgsmålstegn ved, om det var med til at udvikle sporten eller afvikle klubberne…. 

Jeg skrev endda, at jeg blev pinligt berørt på ridesportens vegne, når der blev søgt kommunalt tilskud til EM og DM for at dække et budgetteret underskud, og jeg bedyrede at jeg hellere ville spise hotdog end streetfood. 
(Det sidste passer ikke – jeg vil helst have streetfood. Og bare lige så vi har fakta på plads, så koster det ikke noget at få en foodtruck ud, men til gengæld tjener klubben heller ikke noget på salg af mad.)

Men nu hvor de fleste forhåbentlig er faldet lidt ned, tænker jeg, at det måske er på sin plads, at jeg laver en lille opfølgning…. 

Fordi:

Jeg skal være ærlig og sige, at tonen i det jeg skrev var provokerende. Og det var den med vilje…. 
For jeg havde faktisk et formål med mit skriv, ja endda flere formål, hvis jeg skal være helt ærlig. 

For det første: 

ALLE kan skrive som jeg gjorde ….
Stille spørgsmålstegn ved streetfood og omkostninger …. Kræve lunken sodavand og slatne hotdogs. Og de kan endda gøre det på et uoplyst grundlag. Det har de ret til. Præcis som alle har ret til at stille kritiske spørgsmålstegn ved ridesporten, og måden vi gør tingene på. Det er kernen i et demokrati. 
Og det gælder altså uagtet om man er en del af sporten, eller står på sidelinjen … 

Man kan endda skrive det som et læserbrev og få det bragt i Vejle Amts Folkeblad eller sågar Jyllandsposten og Politiken, så også folk uden for ridesporten får mulighed for at tage stilling til tingene på et uoplyst grundlag. 

Og det er virkelig vigtigt, at vi husker det. For vi skal kunne stå på mål med de gode svar og argumenter for vores sport. Og vi skal interessere os for, hvordan vores sport fremstår udadtil. 
Det nytter ikke, at vi mener, at vi kan lukke en debat ned, fordi modpartens argumenter ikke passer med det syn, som vi selv har på tingene. 

Vi kan tage del i debatten, eller vi kan undgå den. Men vi kan ikke kræve, at andre skal have samme mening eller syn på tingene som os selv. 

Mellemregningerne 
Jeg har selvfølgelig talt med nogle mennesker før jeg lavede det førnævnte skriv, hvor jeg forholdte mig kritisk til de store mesterskabsstævner. 

Jeg har talt med ildsjæle i klubber, og jeg har talt med mennesker der begår sig i elitemiljøet. Og de har naturligt nok forskellige syn på, hvad ridesport handler om. Og hvordan ridesport bedst udvikler sig. 

I det føromtalte skriv, stillede jeg primært spørgsmålstegn ved, om det var hensigtsmæssigt for sporten at vi skruede forventningerne til et mesterskab op, så det ikke længere var realistisk at klubberne kunne løfte den opgave. 

Og jeg tillod mig også at stille spørgsmålstegn ved, om et budget på 37 millioner var nødvendigt for at afholde et godt EM…. Var det ikke et ret voldsomt budget? Og er det en god investering at give kommunalt tilskud til denne type stævne. 
Et spørgsmål der helt sikkert vil være forskellige holdninger om. Nogen vil mene det er en god investering for at brande vores sport og motivere ryttere til udvikling, mens andre vil argumentere for at det er fråds. 

Men hvis vi lige skal kigge lidt faktuelt på tingene, så lad os starte med at kigge lidt på argumentet om, at de store arrangementer er en god investering, fordi de kan tiltrække flere til sporten og dermed styrke vores bredde. 

Det er faktisk gået ret godt i ridesport de sidste 4-5 år – altså på event og resultatsiden: 

• Cathrine Dufour er lige nu nummer 1 på verdensranglisten…. 

• Vi har vundet medaljer ved VM og EM…. 

• Der er afholdt VM i Herning i 2022 for både spring, dressur og volti.

• Vi har springryttere der internationalt er med helt fremme… 

Men antallet af stævnestarter herhjemme er kun gået én vej de sidste 5 år – nemlig nedad…. Og måske er det også derfor at nogle af klubbernes ildsjæle forholder sig kritisk over for de store mesterskabsstævner. Fordi de ikke ser, at det gavner ude i klubberne. 

Og kigger man på det samlede antal medlemmer af rideforbundet, er det samme tendens – det er ifølge tal fra Dansk Idrætsforbund faldet støt de sidste 5 år. 

Og derfor bliver det nærliggende at konkludere, at store mesterskaber på dansk grund og store danske præstationer ikke skaber den udvikling i klubberne og i sporten, som man kunne ønske. 

Med det sagt, så er der ingen tvivl om, at et mesterskab som EM, vil skabe turisme og omsætning i lokalområdet. Og det vil give publikum en super oplevelse. Og det er jo bestemt også værd at fremhæve!

FAKTA:
Ifølge data fra Birgitte Kronborg der er formand for distrikt 1, var det samlede antal starter på A,B,C & D niveau i 2023: 180.197.
I 2025 var tallet 153.101. Dermed er antallet af starter på A,B,C & D niveau faldet med 27.096 starter på 2 år.
De data som Birgitte Kronborg modtager og bearbejder i exel stammer fra Rideforbundet.
Se evt mere på: https://www.d1-drf.dk/node/12046

Mit andet argument var at omkostningerne forbundet med DM blev så store, at klubberne ikke længere havde mulighed for at byde ind på opgaven. 

I Randbøl har man op mod DM fået anlagt nye baner – fået en overdækket tribune, og lavet en flot plads til VIP-teltene. Det er (hånden på hjertet) et piv-lækkert setup!!
Og det er selvfølgelig med til at skabe en bedre oplevelse for publikum og rytterne. Men det er også dyrt… 
Og de fede forhold er med til at sætte en standard for, hvad både publikum, sponsorer og ryttere forventer af et DM. 
Når forventningerne til et DM bliver så høje, at klubberne ikke længere har mulighed for at løfte opgaven, så vil det påvirke klubberne negativt, fordi de mister adgang til et stævne der potentielt kan gavne deres økonomi.

En klog træner skrev til mig, at privatiseringen af stævner i høj grad også hænger sammen med samfundets udvikling. Og det har han fuldstændig ret i.

Ridesporten kæmper med mangel på frivillighed, præcis som alle andre sportsgrene, så måske er det nødvendigt at private aktører overtager opgaven med at arrangere de store mesterskaber. 

Men nogen gange skal man også turde stille spørgsmål ved samfundets udvikling – og måske turde trække lidt i den modsatte retning. 

Og der er heldigvis stadig klubber derude, der har lyst og ressourcer til at byde ind på de store mesterskaber. Og jeg håber at de også i fremtiden får muligheden for at byde ind på DM. Jeg mener nemlig vi skal værne om vores klubber og det demokratiske fundament i vores sport. 

Senest arrangerede Vallensbæk i 2024 et superfint DM med tusindvis af tilskuere og skabte overskud – så det kan lade sig gøre. 

Et godt eksempel på at man indimellem skal stille spørgsmålstegn ved at følge samfundets udvikling er de sociale medier. 
Sociale medier har skabt mange muligheder, men både i ridesporten, såvel som i det øvrige samfund har vi også erfaret, at udviklingen har haft en negativ side. Udviklingen er løbet fra os, og vi er nået dertil, hvor politikerne har udarbejdet lovgivning, der skal medvirke til at regulere de sociale mediers indflydelse. 

Vi skal tænke os om
Jeg har ofte udtalt, at jeg ønsker mig en sport, som flere kan spejle sig i…. Og det ønsker jeg stadig for sporten…. Klubberne kæmper …. 

Og måske må vi bare erkende, at med den samfundsudvikling vi har, så har klubberne trange kår…. Men det bliver ikke bedre, når den fortælling om vores sport, der konstant bliver promoveret og får lov at fylde, er fokuseret omkring talentudvikling, elite og store stævner. At det skal være vildere og bedre. 

Jeg elsker heste – jeg elsker ridesport – men jeg er ikke der hvor jeg ser topsport som en motivation for at ride …. Tværtimod er det, der holder mig fast i ridning, de gode oplevelser med hestene og mine veninder. 
Og jeg kunne ønske mig, at vi i langt højere grad havde fokus på at understøtte den fortælling om ridesporten.

Vi taler ofte om, at vi skal sikre korrekt uddannelse af rytterne ude i klubberne…. Men det kræver, at vi kigger på, hvordan man kan styrke og understøtte klubberne. 
Vi løfter ikke breddesporten ved at fokusere på at skabe gode betingelser for dem, der rider på det allerhøjeste niveau. 
Vi løfter derimod sporten ved at skabe et godt fundament for klubberne. Gode oplevelser i hverdagen, sunde mål for udvikling og aktiviteter der kan fastholde rytterne i sporten og sikre glade og sunde heste.

Og hvis du har læst med hele vejen hertil, og stadig er uenig med mig, så er det helt OK….
For vi må gerne være uenige og have forskellige syn på tingene…. Det er ikke vigtigt at have ret – det er derimod vigtigt, at vi tør have debatten om, hvor vores sport er på vej hen. 
Fordi…. Når vi tør have debatten, så opstår der løsninger …. Og heldigvis er ridesporten fyldt med mennesker der tør tænke i løsninger …. 

Og derfor kommer der også endnu et skriv i denne lille føljeton….